Kyllingebryst fyldt
150 g frossen spinat
3 små fed hvidløg – presset
1 tsk. salt + lidt peber
1⁄2 økologisk citron (både skallen og saften)
150 g flødeost
450 g kyllingebryst
200 g chorizopølse
200 g kartofler
2 strimler forårsløg
150 g cherrytomater
1 peberfrugt
olie og salt til bagning
150 g grønne bønner fra frost
1 håndfuld frisk rosmarin
1) Tænd ovnen på 200 grader 2) Fjern skindet fra chorizopølsen og skær den ud i mindre tern. Steg dem på en tør pande i nogle minutter, til de er sprøde. Tag dem af panden og læg dem i en skål, lad så meget af fedtet blive tilbage på panden som muligt 3) Kylling: Kom den frosne spinat, hvidløg, salt og peber på panden – vend det rundt til spinaten er faldet helt sammen 4) Sluk for komfuret, men lad blot panden stå på eftervarmen. Tilføj citron og flødeost og vend det godt rundt, til det er en lækker creme 5) Snit en lomme i kyllingebrystet og kom en god skefuld af cremen ind i. Gentag med resterende kyllingebryst og kom resten af cremen oven på dem også 6) Tilbehør: Snit forårsløg groft, halver cherrytomaterne og skær peberfrugt og kartofler ud i store stykker – kom det på en bageplade og hæld lidt olie og salt over. 7) Bag både kyllingen og grøntsagsblandingen i ovnen i 30 minutter. Efter 15 min kommer jeg de grønne bønner ved samt den friske rosmarin og vender lige rundt i det 8) Server sammen med den sprøde salte chorizopølse